BERGUR LØKKE RASMUSSEN

Der er brug for nye, unge kræfter i Europa Parlamentet. Nye kræfter, som tør at vælge pragmatik over ideologi og som tør at gøre op med forældet blokpolitik. 

Mit navn er Bergur Løkke Rasmussen, og jeg stiller op til Europa Parlamentet for Moderaterne.  

 

SAMMEN OM EN SIKKER FREMTID
FOR DANMARK I EUROPA

JEG HAR FÅET DET BEDSTE FRA TRE VERDENER ...

Overordnet ser jeg mig selv som en helhed skabt af tre verdener, som jeg har været så heldig at betræde. 

Min uddannelse på Copenhagen Business School og de tilhørende jobs før, under og efter har givet mig en forståelse og værdsættelse af det private arbejdsmarked.  

Som veteran og officer i den danske hær forstår jeg vigtigheden af et stærkt forsvar af Danmark og en ydmyghed over for de folk, der vier deres liv til dette.   

Endelig har jeg igennem en politisk-præget opvækst og nær kontakt med den politiske kampplads opbygget kompetencer og en stor interesse for, hvordan vores samfund er skruet sammen, og hvordan vi kan udvikle det. 

Min drøm er et Europa, der igen kan stå stærkt på egne ben. Et trygt Europa uden krig. Og et Europa, som går forrest i kampen for et bedre klima. 

I min opvækst og min karriere har jeg lært, at det altid kan betale sig at lytte, tale og samarbejde. Også selvom man kommer fra vidt forskellige verdener. Derfor ved jeg også, at Danmarks interesserer er bedst tjent, når vi laver politik fra midten af EU.

 

ÆRLIG TALT ...


JEG KÆMPER FOR

Et stærkere og mere handlekraftigt Europa

Verden er ikke længere, som den var for bare få år siden. Den ene krise har afløst den anden, og kriserne er af et omfang, som vi ikke kan løse udelukkende fra dansk side. I Europa Parlamentet vil jeg arbejde for, at vi rykker tættere sammen henover midten. Fremtiden er bedst, hvis vi dropper fløjkrigene og går med den bedste idé – uanset hvem der kom med den.

Et grønnere og mere klimavenligt Europa

Der er simpelthen ikke tid til, at vi venter længere. Tørke, oversvømmelser og ustadigt vejr præger verden i et omfang, som vi aldrig har set før. Planer og snak skal omsættes til handling, og EU skal være førende i kampen for et bedre klima.  

Sikkerhed og forsvar

Vi lever i en stadig mere polariseret verden, hvor fremmede magter ønsker os og vores levemåde det ondt. Derfor er der et stort behov for, at vi tager vores forsvar seriøst og beskytter os til lands, til vands og i luften, samt digitalt. Danmark, EU og NATO bliver nødt til at arbejde sammen for at forsvare vores demokratiske levevis. 

FØLG MED I MIT ARBEJDE

Bergur Løkke Rasmussen 

bergurlokke.rasmussen@europarl.europa.eu 

SAMMEN KAN VI MEST